|
Brug af IT i forbindelse med undervisning på en specialskole eller specialklasse!
Integration at computer og multimedie i undervisningen har vist sig at have flere fordele, ikke mindst for børn med lav koncentration og med stort behov for at arbejde i sit eget tempo. Som et værktøj til at integrere EDB i specialundervisningen, rummer et program som Mediamixer et væld af muligheder for elever med indlæringsvanskeligheder.
Umiddelbart er det nemt at lave multimedieprojekter, hvor eleven selv eller sammen med læreren, udvælger billeder, video og indtaler lyd og skriver tekst. Billeder kan redigeres i programmet, så man ikke behøver andet software. Der kan f.eks. laves lydbøger ud fra egne oplevelser, lejrskoler mm. Hvis det drejer sig om elever med et begrænset talesprog, kan projekterne blive et meget værdifuldt materiale, som giver eleven mulighed for at kommunikere og fortælle andre om sig selv. (Note1)
Et andet og mere struktureret eksempel: Læreren har indsat et antal billeder f.eks. en billedserie fra en bog. Ved hvert billede er der indsat en lydknap og et tekstfelt. Elevernes opgave er af fortælle (og evt. skrive) ud fra billederne, og på den måde lave hver deres digitale bog. Hver elev kan have sin egen lydknap, så alle indtaler til hvert billede, og på den måde træne formulering og udtale. (Note 2)
Interaktive materialer til leg, oplevelse og læring: For de lærere der har tid og lyst er der meget store muligheder for at lave materialer til undervisningen.

Et ting der er så nem at lave, at eleverne selv kan deltage, er udarbejdelse af "memoryspil", og andre spil hvor to brikker passer sammen.
På brikkerne kan der være billeder, tekst og lyd. Man kan således kombinere billeder eller lyd med forbogstaver, vokaltræning, tal, ordbilleder, sætninger og meget andet. Læs meget mere om Memory her: For dem der vil mere kan man lave mere eller mindre avancerede projekter, hvor man kan bruge "hotspots", "talebobler", knapper. En helt ny funktion der er på vej (november 05) er "træk og slip", gør det muligt for eleven at trække rundt på objekter, og slippe det "det rigtige sted". Man kan så programmere hvad der skal ske. På den måde kan der laves "sorteringsopgaver", puslespil, "Find 5 fejl" osv. Man kan også definere en "rigtig tekst", og så bestemme hvad der skal ske, hvis "teksten" skrives.
 En legetelefon til træning af telefonnumre.
Tekst kan oplæses med CD-ord, så også ordblinde elever kan være med.
Læs mere her om skanning og andre muligheder for handicappede børn og voksne, evt. med multihandicap.
Note 1: På Rosenvængets Skole i Viborg har man arbejdet målrettet med at elever har lavet deres egen præsentations CD, som f.eks. bruges i forbindelse med skoleskift mm.
Note 2:Denne måde at arbejde på er der gode erfaringer med på Specialskolen Ladegårdsskolen i Holbæk, hvor mange elever på trods af deres generelle indlæringsvanskeligheder har kunnet arbejde selvstændigt.
Se flere eksempler på spil, "bøger" og andre materialer til børn på specialskoler, specialbørnehaver, instituationer mm.
|